Lyngså
Mellem det smukke klithedelandskab og de gamle
istidsskrænter ligger Lyngså, en lille bondeby, hvis
historie kan føres tilbage til 1300-tallet. Den er et fint
eksempel på den type af danske landsbyer, hvor gårdene ikke blev udflyttet i 1800-tallet, men stadig ligger
tæt omkring hovedgaden.
Lyngså Kirke knejser mod himlen på sin bakke syd for
byen. Kirken er bygget i rødsten 1902.
Lyngså Strand, som strækker sig ud mellem Sæby og
Voerså, er bred med høje, lune klitter og med børnevenligt, lavt og roligt vand. Badevandskvaliteten er i top
ved stranden, som hvert år premieres med Blåt flag.
Der er fine muligheder for at finde rav her, hvor
man også støder på et varieret udvalg af snegle og
muslinger, som f.eks. den store rødkonk, tårnsnegl og
pelikanfod.
Tag cyklen med til Lyngså og nyd de mange smukke tur-muligheder ind i landet eller besøg en af
sommerens spændende kunstudstillinger, som kan give dig en herlig inspirerende ferieoplevelse.